Her er et billede af endnu én af de mange imponerende katedraler, vi har passeret. Her den i Tours, som virkelig tvinger én til at lægge nakken tilbage, fordi den ligger tæt omkranset af byhuse. Der var nok ikke også råd til en stor plads, efter at katedralen var finansieret…

Højsommeren er for alvor kommet hertil. Små bitte lammeskyer på en endnu klar, blå himmel, en let brise imod os. Den er meget velkommen, for solen har hurtigt mættet luften med varme. Ruten går jævnligt igennem tæt skov, der endnu har en dejlig svalende effekt på temperaturen, så vi kan modstå de 30+ grader ude i det åbne og nu mere bakkede landskab.

Vi er nået til området, som Seinen gennemløber på sin vej mod Paris. Her er noget af det, vi har for lidt af i Danmark – store vådområder rundt om floden, der nærmest minder om et delta. Basis for at begrænse CO2, levested for masser af krybdyr, insekter og dermed fugle.

Desværre også relevante udklækningssteder for myg, herunder den type som kan udløse Dengue-feber hos mennesker. Foreløbig er her ikke det helt store alarmberedskab, selvom myndighederne i forbindelse med OL i Paris er særligt opmærksomme på, at både myggen og feberen er i vækst i området fra et meget lavt niveau.

Heldigvis giver ugens logier anledning til at præsentere min familie for de forskellige typer, jeg har benyttet mig af hidtil. En gîte dvs. en hytte/et hus typisk ejet af private og lejet ud som en bolig med mulighed for selv at lave mad. Chambre d’hote dvs. værelser hos en privat vært, men så få, at man ikke kalder sig et hotel. Kroer, der også lige har en håndfuld værelser til udleje, moderne, kønsløse men velfungerende kædehoteller og endelig selvfølgelig gammeldags individuelle hoteller med restauration og det hele. I dag bor vi uden for en lille by i et stort, gammelt hus beboet af en midaldrende mand og hans meget gamle mor. Vi var enige om, at huset grangiveligt ligner en kulisse til en Agatha Christie krimi, ‘Var det butleren?’

Dal Tour’en kulminerer virkelig i disse dage – mere kuperet terræn og dermed flere højdemeter end hidtil. Flere lange etaper. Min ellers gode form udfordres desuden af, at jeg jo hele tiden er ledsaget af en frisk rytter, som kun skal køre halvdelen af etapen. Men kulmination til sidst er vel også det bedste?