‘Wa har vi da gjårn, når vi ska’ ha’et så gåt?’ (De Nattergale)

Jeg griber dybt i mit poetiske skatkammer for at udtrykke grundstemningen til morgen. Flot vejr, flot landskab, god rute, lydefri fysik og let sindsstemning. Det er temmelig priviligeret at kunne trille rundt her i ugevis og nyde hele butikken.

I går efterlod jeg jer en lille krog til i dag. Jeg kørte jo lige forbi Airbus. Deres hovedsæde og store franske produktionssted er i Toulouse. I øvrigt sammen med diverse andre luftfarts- og ruminstitutioner. Det er et europæisk teknologisk og kommercielt kraftcenter. Airbus er i dag verdens største producent af fly – markant foran amerikanske Boeing, som i modsætning til Airbus har nogle meget eksponerede kvalitetsproblemer. Airbus er måske det meste effektive eksempel på et mangeårigt europæisk industrielt samarbejde mellem Spanien, Frankrig, UK og Tyskland, som gerne måtte brede sig på flere områder med betydning for infrastruktur og energiforsyning.

Vores søn, piloten startede sin karriere med at flyve passagerer med Airbus-fly. Nu er han skiftet til at flyve fragt til og fra Kina i Boeing fly. Flyvemaskinerne er blevet større men, som han siger, det er at gå teknologisk tilbage til at flyve ‘rigtigt’ – mindre automatisk og mere mekanisk, hvilket overlader et større ansvar til piloterne. Der er mere til at holde en skarp på de ca. 10 timer lange stræk.   

Min tur gik i øvrigt tværs gennem Toulouse, som jeg aldrig har set på før. Der skal jeg tilbage. En ret kosmopolitisk ‘ambiance’ (atmosfære) – gav faktisk flere mindelser om gadelivet i Aarhus. Her er meget, flot terra cotta – tegl og mursten af rødt ler.

Hotellet i går var en ny variant: både et 2- og 3-stjernet hotel. Gik du til højre, fik du 3 og til venstre nøjedes du med 2 stjerner. Vi var klart flest, som gik til venstre, for det var bestemt godt nok.

Til morgen skelede jeg til en debat på den primære nyhedskanal. En vært – formentlig lidt yngre end mig og et panel af kloge hoveder og kommentatorer – 4 mænd og én kvinde. Det var næsten ikke til at holde ud. Gammeldags koncept med den selvsmagende vært over for panelet. Han brugte selv mindst halvdelen af tiden til at ‘spørge’ og kigge ud over brillerne. Tydeligvis mere interesseret i at høre sig selv. Oven på dette længes jeg efter Clement i Debatten.