wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 24 Lørdag 1. Juni Bram til Donneville

Det meste af dagens etape gik langs en sydøst-nordvestgående jernbane. Jeg tror aldrig, jeg på samme stræk har set så mange tog passere i løbet af 4-5 timer. Mindst 10 meget lange godstog og dertil næsten lige så mange persontog – og så på en lørdag! Det, der kommer nærmest, er en S-banelinje og nok også modeljernbanen i Hadsten. Det er også ret heftigt, hvad der sker dér. Dejligt at se for en tilhænger af tog som central infrastruktur.

Dagens billede viser facaden på den kaserne for fremmedlegionen, jeg faldt over i Castelnaudary. Inde på eksercer-området marcherede en deling menige syngende rundt – ligesom på film! Kasernen er opkaldt efter en legendarisk kaptajn i legionen, som heroisk kæmpede med 62 mand mod en 2000-tallig mexikansk styrke. Danjou døde i slaget. Han var udstyret med en kunstig hånd fra en tidligere skade, som blev fundet to år efter slaget og bragt til fremmedlegionens museum i Aubagne. Så kan det næsten ikke blive mere kulørt.

Kan I huske den skandinaviske film ‘Magnetisørens femte vinter’? Den er baseret på en roman af Per Olov Enquist og handler om tyskeren Meisner, der med sin hypnose og ‘magnetisering’ skaber furore i en lille nordsvensk by. Minsandten om ikke der i Castelnaudary er en lille forretning, ‘Studie for hypnoterapi’, som reklamerer med hypnomagnetisme mod misbrug og afhængigheder, angst og fobier og for sundhed… Desuden byder indehaveren også på massage med henblik på personlig udvikling, (godt) selskab og velvære. Hvem kan modstå eller undvære det?

Nu befinder jeg mig i området Haute Auvergne – en del af regionen Languedoc. Herfra stammer gryderetten Cassoulet, der står på de menukort, jeg i dag har skimmet. Mon ikke det bliver aftenens hovedret? En krydret og nærende sag. Languedoc er – som en del af jer sikkert er bekendt med – et område opkaldt efter det sprog, man oprindeligt og tildels endnu taler her ‘Langue d’Oc’ (tungemål for Oc). I dag kaldes det occitansk og er udbredt i dette område og ind i Spanien – det er beslægtet med katalansk. Man kan høre, at de lokale ikke taler nasalt f.eks. udtales ‘petanque’ med tydeligt ‘a’ og ‘n’ i stedet for at ende oppe i ganen. Der kan I bare høre!

M.v.h Henrik 

Scroll to Top