Dag 21 Onsdag 29. Maj Villeneuve des Beziers til Capestang
Her er det længe efterlyste billede: den glade cykellegionær og hans stolte ekvipage. ‘Anti-red neck’ udstyret er udtænkt af mig og hjælpsomt udført af Birgitte. Jeg har endnu ikke mødt andre med denne vanvittigt snilde løsning.
I går boede jeg på et lille, udmærket men støvet to-stjernet hotel drevet af et ældre ægtepar. Han viste sig at være svensk, så vi tog den lige på skandinavisk. Det meste af sin tid havde han opholdt sig i de varme lande. Nu havde han slået sig mere permanent ned her. Der var i alt knap 20 nogenlunde velbesøgte værelser. En lille håndfuld gæster spiste med. ALT blev udført af parret selv – også klargøringen af værelserne næste dag. Hans besværede gang, det ikke just prangende tandsæt og konens hvisken med en gæst, der tydeligvis var fra sundhedssektoren, om nogle hudproblemer, han vist også havde, gav indtryk af, parret kunne have en bedre situation i deres alderdom.
Jeg læste dem som typiske eksempler på det, jeg tidligere har skrevet om: mange små selvstændige i provinsen, der af egen drift eller af oplevet nødvendighed med lodder og trisser – og afsavn – får tilværelsen til at hænge sammen. I økonom-termer er de ‘underbeskæftigede’/udtryk for en skjult arbejdsløshed, fordi de ikke arbejder dér, hvor de kunne skabe størst økonomisk værdi – eller lever af den pension, de måske ikke har fået sparet op.
I dag bor jeg i et gæstehus med ca. en tredjedel antal værelser – et nydeligt gammelt byhus, der også rummer en restaurant. Jeg har ikke mødt værten – hilst på to par, der beboer værelserne ved siden af mit. Mit værelse oppe under loftet er mikroskopisk, men helt nyindrettet med diverse hjælpemidler (brødrister, kaffebrygger, køleskab m.m.), top toiletfaciliteter, smarte skydevinduer osv. Jeg har betalt og har via booking-tjenesten bedt om adgang til værelset tidligere, end bekræftelsen egentlig lød på. Han har prompte svaret bekræftende, har givet koden til husets yderdør og til nøgleboksen ud for mit værelse. I morgen kl. 7.30 hænger han en pose med friskt brød til at supplere yoghurt, frugt, juice i mit lille køleskab. Han passer garanteret et andet arbejde ved siden af. Han er ikke skjult arbejdsløs eller underbeskæftiget, men holder også liv i en nyttig service. Ikke så charmerende men en holdbar løsning til at styrke liv og turisme på landet.
M.v.h Henrik