Dagens tema bliver vist livsytringer.

Det er en tilbagevendende fornøjelse at høre glade og energiske børn, når jeg passerer skolegårde. Dels fordi børnene åbenbart ikke sidder inde med deres mobiler, dels fordi lyden af aktive børn løfter humøret en tak, og dels fordi det igen minder mig om egen luxus ved ikke længere at være bundet af et skema, jeg ikke selv er herre over.

Nu har jeg to gange mødt anseelige gedeflokke vogtet af hyrder. I går skulle jeg orientere mig i et spritnyt vejkryds tæt på floden. Der sad en skrutrygget ung mand og hang på et rækværk lige i nærheden. Jeg kunne høre, han talte med nogen. Det var ikke i en mobil. Nej, han talte til sine tre hunde, der hjalp ham med at holde sammen på i omegnen af 50 geder. Uden at ændre position hævede han stemmen, pegede og gentog en kommando et par gange. En af hyrdehundene rejste sig og gik roligt hen for at flytte en lille del af flokken, der var kommet lidt for langt væk fra de andre. Så returnerede den til hyrden og fik besked på at lægge sig igen. Imponerende kontrol og igen livsbekræftende, at den slags gamle færdigheder stadig holdes i hævd – også helt tæt på det højteknologiske samfund. Jeg vil fremover spise mere chevre.

Da jeg i går kom frem til destinationen var det som nævnt en smuk beliggenhed, men også et smukt gæstehus. Ejerne havde restaureret et gammelt byhus med tårn til 3-4 besøgende familier på en nænsom og indbydende facon. Han primære erhverv var skolelærer – musiklærer for de ældste klasser på en nærliggende skole.

Selv spillede han klaver. Han viste mig det 100-årlige opretstående, han havde fået installeret i huset og slog lige nogle akkorder an. Vi fik en god snak og fandt ud af, at vi delte begejstring for Erik Satie og Claude Debussy. Klaveret, som han i øvrigt havde fået gratis på en web-byttetjeneste, fordi han var musiker, var strenget op i en metalramme. Det gav en særlig, lidt ‘bred’ og metallisk klang af de enkelte akkorder. Det måtte egne sig til ragtime. Jeps! Så gav han lige et nummer – ‘Autumn leaves’. Det var han ved at indøve til en koncert med et af de tre kor i omegnen, han dirigerede – et ungdoms-, et alderdoms- og et mere kompetent kor. Meget engageret og sympatisk mand. Måske Voxkabinettet skulle overveje en tur til smukke Rochemaure og lave fælles koncert med et af værtens kor?