Dag 42 Lørdag 22. Juni Beaugency til Orleans
På torvet i Beaugency ‘flash mop’pede’ et blandet kor fredag aften. Sangen var tydeligvis moderne, men i klassisk middelaldertradition understøttet af en håndtromme. Deres flash var dog så kortvarig, at de nåede at sætte sig i bevægelse igen, inden jeg fik trykket af. Men kor-medlemmerne er altså i turkis. Voxkabinettet har åbenbart ikke monopol på den slags.
Det er en dejlig afveksling at køre med en ledsager. Flere oplever anderledes end én. Dog er det også tydeligt, at samværet filtrerer nogle oplevelser – og tanker – fra.
Jeg kender i realiteten Henning, fra vi var drenge. Dengang var han dog en meget stor dreng, som min nærmeste legekammerat Jørgen, stolt demonstrerede, at han skam kendte. Også den gang reagerede Henning venligt og lidt distræt på henvendelsen fra de mindre drenge. Ellers stammer vores bekendtskab fra fælles bekendte og venskabet fra mange år som ro-makkere og meget andet.
I mine øjne er der stor forskel på bekendtskab og venskab. Det sidste tjener man sig typisk til gennem lang tids samvær. Når jeg kigger tilbage, har der heldigvis været en stor og skiftende bekendtskabskreds, som har givet utallige gode relationer og oplevelser. Men vennekredsen er mindre og til gengæld meget mere konstant. Med venner har man lyst til at dele mange forskellige oplevelser og samvær, både når der sker meget, og når der sker mindre, både når alt er godt, og når der er bøvl.
På turen kan vi være længe sammen uden, at vi veksler mange ord og kan fortabe os i lange og dybe samtaler om både verdenssituationen og det meget personlige. Vi kan opfatte situationer meget forskelligt og være temmelig uenige; men når det kommer til stykket, tror jeg også, at man er nødt til at dele centrale værdier. Det er jeg ikke i tvivl om, at vi gør.
Så har det igen været tid til cykelvask. På starten af lørdagens etape kombinerede vi regnvejr med cykling på grussti. Det sviner big time, så da cyklerne skulle stå i receptionen på hotellet, måtte vi igang. Vi lånte en spand med vand og klude hos receptionisten, der rådede os til at gøre det diskret i en træklædt allé i nærheden for ikke at blive stoppet af det lokale politi. Det lykkedes, men tiltrak dog en del opmærksomhed fra de forbipasserende.
M.v.h Henrik