Dagens etape gik igen igennem agerland. Selvom vi ser en enkelt pjusket palme eller to, er vi nu ikke længere i Sydfrankrig. Det var her, at jeg var ved at blive ‘skudt’ af de moderne ‘haglbøsse-dyreskræmsler’ på markerne (for) tæt på vejene. Selvom de også findes heroppe – placeret mere trafiksikkert inde på markerne – observerede vi skam også flere gode, gammeldags fugleskræmsler – på marker uden synlige afgrøder….

Godt og vel halvvejs søgte vi ind på en undseelig hotelkro og fik en klart, over-middel frokostmenu til 100+ kr./person. Det var en god deal. Mens vi nød den, fik jeg ud af vinduet øje på en lille familie på cykel-langtur. Forrest en purk på 7-9 år i gul vest og på egen cykel. Herefter kom moderen med en toppakket cykel. Bag på sin cykel havde hun en holder, så lillesøster på 5-7 år ‘selv’ cyklede med sit baghjul, mens for-hjulet var løftet op i holderen. Desværre nåede jeg ikke at fotografere dem; men det var virkelig et overskudsaktigt optog.

Efter frokosten var der lige 1,5 times god cykeltur frem til Montbazon få kilometer syd for Tours, der ligger ved Loire-floden. Da vi skulle indkvartere os, kom jeg igen til at tænke på billedet med den bedrøvelige ridder Don Quixote med lansen og hans trinde væbner Sancho Panza med oppakningen på æslet.

Don Quixote havde nemlig i afslappet begejstring efterladt sin oppakning, en delvis fuld rygsæk – 25 km sydligere på den undseelige kro. Ved fælles hjælp fik vi rekonstrueret, hvor det var, vi var på kro. Med den venlige hotelværts hjælp ringede vi til kroen og konstaterede, at rygsækken skam stadig befandt sig dér. I moderne tid er der ofte flere valgmuligheder og derfor dilemmaer at håndtere: 1) skulle Don Quixote tage ned i byen og købe nyt udstyr – nærmest ikke overvejet 2) skulle han springe på sin fyrige ganger og rider 2 gange 20 km ad den direkte landevej for at hente rygsækken eller 3) skulle han passe på kampkraften til næste dags vindmøller og tager en taxa? Heldigvis faldt valget på nr. 3, og vi kunne lettede sammen indtage endnu et måltid et par timer senere.

Hotelværten viste sig at samle på motorkøretøjer. I cykelrummet stod hans gamle knallert køreklar til en snæver vending. I garagen hans afdøde forældres gennemrustede Renault Dauphine (lille grim coupé) og på p-pladsen en køreklar tidlig Renault 4 – hans egen første bil (dagens foto).