Dag 29 Fredag 7. Juni Marmande til Langon
Selvom jeg kører i hjertet af Bordeaux området, er det forbløffende så få vinmarker, jeg indtil nu har set. Nu vader jeg i dem. Det passer bedre med forestillingerne.
Jeg ved ikke, om man her kender udtrykket ‘Potemkin-kulisse’. Det er i hvert fald det, kirken på billedet minder om. Imponerende på afstand og samtidig sparer de en del på byggematerialerne.
For første gang på turen må jeg vente over 3 timer for at få adgang til dagens logi – og selvfølgelig i dårligt vejr. Mod jævnligt at indtage noget, har jeg fået lov at hænge ud i et bager-cafereria, indtil hotellet åbner igen. Sjældent er ting værre, end de også kan være godt for noget. En ung mand følte sig forbigået af af ekspedienterne til min fordel. Jeg undskyldte, og vi faldt i snak.
Han hang ud for at lade sin telefon. Kevin er fra Bretagne (deraf det keltiske navn). Den sidste lange periode har han rejst rundt som sæsonarbejder. Egentlig er han uddannet maler, men laver alt forefaldende – maler, reparerer, plukker vin, når det er sæson. Han har valgt den livsform for at være fri; men jeg sporer også, at han er på vej væk fra nogen eller noget, som vi ikke kom nærmere ind på. Den positive fortælling er, at han er på vej til Salamanca i det vestlige Spanien på højde med Madrid. Her har han sin 90+ årige bedstemor boende. Han vil ned og tage sig af hende i hendes sidste tid. Tidligere har han brugt et år på at cykle rund i Frankrig og Spanien, så i den sammenhæng er jeg trods aldersforskellen en ren novice.
Vi blev hurtigt enige om, at mennesker, der rejser, ofte har en videre horisont og et mere åbent sind end andre. Ellers skulle da pokker have besværet. Hvilken vej årsagssammenhængen vender, kan man altid diskutere.
Kevins store plan – efter bedstemor – er at have sin cykel med til Tibet. Her vil han cykle i dalene og klatre i bjerge.
I morgen bliver på flere måder en speciel dag. Dels lader jeg Garonnefloden bag mig i Bordeaux, hvorefter jeg får 1 1/2 uges rejse nordpå uden en stor flod som ledsager. Dels er det store vaskedag. På tour’en er en sækfuld rent tøj en eftertragtet luksus. Endelig er det store klippe-dag. Når jeg tager cykelhjelmen af efter en varm dag, har jeg fået Fætter Højben-frisure, hvis nogen af jer kan huske denne glatte figur fra Anders And. Det er ikke noget ideal for mig!
M.v.h Henrik