wet-light-bulbs-photography-3v9odmw7gd15v4yb

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

HENRIK W. BENDIX

En rejsedagbog – fiktion for unge – og tekster om ledelse

Dag 20 Tirsdag 28. Maj Frontignan til Villeneuve des Beziers

Fra morgenstunden var det som at køre ad hele Holmsland – den snævre landtange mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet – for at lande i noget, der til gengæld overgik hovedgaden på Skagen – Sête. Denne store feriebys mange kanaler giver byrummet en særlig, venetiansk charme.

På en af kanalerne kom noget, der mindede om en gammeldags redningsbåd, men roet af 8 seniorer med smalle træårer. Ikke noget, jeg tror vil friste mine ro-kammerater, der en gang imellem sætter sig i en rigtig 8-er.

Godt midtvejs skulle jeg passere starten på Canal du Midi, men der var ingen bro – ikke bare en lillebitte én. I stedet var der en lille bitte færge – ‘Passeur Mimi’. Stedet, hvor man gik fra borde, var så stejl en trappe, at jeg måtte lade mig hjælpe op med cykel og oppakning af en venlig midaldrende dame. Færgemandens fysik var tydeligvis ikke til den slags. Han var i øvrigt også mere optaget af at konversere en lokal passager, alt imens han både styrede færgen, lagde fra og til (uden at rejse sig) og modtog betaling. Så er det godt, at passagerne kan klare sig selv.

Dette er virkelig et turistområde. I løbet af dagen passerede jeg to kæmpe områder med bittesmå campinghytter, mindst fem vandlande og fire steder, der tilbød rideture. Læg hertil to undslupne grise, som syntes at mudderet på den anden side af hegnet var mere spændende.

Det har vist sig, at mit natkvarter er i klart den mest attraktive lille by indtil nu. Selvom den hedder ‘Villeneuve des Beziers’, altså Beziers nye bydel, har den nu en vis alder og meget patina. Der er en rigtig sydlandsk, lilleby atmosfære, et centralt torv med plataner, en lille Spar-købmand og 2-3 restauranter. Den, jeg besøgte, lavede rigtig og god mad fra bunden, så jeg var simpelthen nødt til også at bestille et glas rose. Besynderligt: restauranten holdt åben 19.30-21.30. Vi var i alt under 15 spisende gæster. Jeg blev sluppet ind godt kl. 20 og alligevel blev en enkelt gæst afvist ca. 20.10, fordi der ikke var kapacitet til mere. Her har man åbenbart sine principper om kun at tage dem ind, man kan give fuld og god betjening. Det er i øvrigt ikke første gang i dag, at beværtninger med stor fysisk kapacitet afviser –  så vidt jeg forstår på grund af personalemangel.

Byen her har skam gavlmalerier. Huset til højre er også et maleri.

M.v.h Henrik 

Scroll to Top