Dag 13 Mandag 20. Maj Roussillon en Isere til Bourg les Valences
Dagens foto – en skråning på vejen – er til bofællerne i Valmuen og ganske særligt til Anette.
Anden Pinsedag er også helligdag i Frankrig, så meget er lukket her – mere end i Danmark. Derfor var det tydeligt, at Tournon sur Rhone er en turistfælle. Udover, at palmer nu havde sluttet sig til cypresser og plataner som pejlemærker i landskabet, var huset fuldt på adskillelige spisesteder i centrum med udsigt til floden.
Mange vil måske se en rejse som min som en vedvarende bevægelse fra det ene ny indtryk af steder og liv til det næste. Når man hele tiden er på farten, ser og oplever man jo en masse – specielt hvis sanser og sind er åbne for det. Det bestræber jeg mig på – fordi jeg vil, og fordi det tiltrækker mig.
Jeg har for nylig genlæst en ung indisk mands rejse på stop hjem til Nordindien fra sit universitet i Vestkina (Vikram Seth: From Heaven Lake: Travels Through Sinkiang and Tibet, Random House, 1987). Hans evne til at skildre folk, landskaber, kulturer og systemer, til at komme i kontakt og at videregive de mange store og små indtryk herfra er meget inspirerende.
Men Seth skildrer netop, er der altså også utroligt mange gentagelser. Når man er alene i byen, gerne vil reducere uheld og risici mest muligt – og hvis man har en snert af OCD (det tror jeg ikke, Seth havde), tager rutiner også deres tydelige plads.
Når hotelværelset forlades er der selvfølgelig mindst ét check af, at intet er glemt. Før nøglen afleveres gencheckes, hvad der skal betales for her. Når cyklen pakkes, kigger jeg lige – igen – efter, at cykelnøgler og tegnebog ligger, hvor de skal. Inden afgang checkes Google Maps for ruten hen til etapestarten i app’en, og når målet nærmer sig, gennemgås ruten fra afslutningen til dagens overnatningssted.
Når jeg er fremme, skal spisemuligheder i området afsøges, dagens billede udvælges og redigeres, postkortet skal komponeres. I løbet af eftermiddag og aften skal der lige motioneres, så ryggen ikke pludselig strejker, og så overarmene kan løfte cykel og oppakning op af de næste trapper, der måtte komme på tværs af ruten. Inden dag er slut, skal begge cykeldæk lige gennemgås, så ikke et morderisk glasskår har bidt sig fast og vil sabotere den videre rejse. Og så har jeg endda sparet jer for detaljerne!
M.v.h Henrik